Fast personale
I SFO Oasen vil du møde fast personale med et stærkt pædagogisk fundament.
De brænder for at skabe aktiviteter og muligheder for alle børn.
Samarbejde med Børnehuset
Vi har fælles ledelse af SFO og Børnehuset, og personalet i SFO'en åbner om morgenen i Børnehuset.
På den måde vil dit barn kunne genkende de voksne i SFO'en, når de starter i Spireskolen
Samarbejde med skolen
Personalet i SFO'en er også en grundlæggende og uundværlig del af skolen. De deltager understøttende i både undervisning og frikvarterer.
På den måde sikret kontinuitet og kendskab.
Fællesskaber
SFO Oasen har fokus på at understøtte fællesskaber på tværs af klassetrin med udgangspunkt i de enkelte aktiviteter.
Ved at skabe aktiviteter, eleverne kan mødes over, åbnes der op for nye venskaber.
Rammen
SFO Oasen holder til i vores flotte, lyse indskolingsbygning. Eleverne behøver derfor ikke mange skift i løbet af dagen - de er allerede tæt på deres lokaler.
Der er plads til dance-offs, spil, kreative pladser og udendørs leg.
Det pædagogiske
SFO Oasen udarbejder ugeplaner, så eleverne og du som forælder ved, hvad der skal ske i løbet af ugen.
Vi har pædagoger ansat til at arbejde med understøttende indsatser og med det pædagogiske for øje i alt hvad de gør.